Søg på Ungmor

Log ind


Oreas har født en lille pige Skrevet af Naddi 5. Sep 2010, 17:04


Oreas har født en lille pige!
Den 23. august blev Elvira født.
Hun vejede 2730 og var 50 cm lang.

Søndag den 22. august klokken 05:15 (39+2) går vandet, og vi farer allesammen ud af sengene og jeg får ringet til FG, som giver mig en tid til klokken 11:00.


Der får jeg kørt en ve-kurve, som viser jeg har regelmæssige veer, dog ikke kraftige nok - så jeg bliver sendt hjem, med en tid til igangsættelse klokken 07:45 næste morgen. Vi tager hjem, og får lidt at spise og tænker, at vi skal have lidt søvn, så vi kan være friske, hvis nu det skulle gå i gang af sig selv. Da jeg vågner er veerne forsvundet - og jeg frygter nu virkelig en igangsættelse, da jeg hellere ville føde naturligt.

Mandag morgen den 23. august klokken 06:15 vågner jeg af veerne, men da jeg jo alligevel skal derud, kan vi jo ligeså godt vente til 07:45 med at køre derud.
Det gør vi så.

Veerne bliver værre, og da jeg kommer derud sender de mid ned og få målt en kurve igen.
Den er god nok - jeg er gået i gang af mig selv :).
Får lagt drop i omkring klokken 8:30, så jeg kan få pencillin-kur, da vandet er gået for mere end 24 timer siden.

Hader nåle og oplevede faktisk at jeg i den tid, hvor jeg fik det lagt, ikke havde nogen veer - weird!
De skrabede hul på den sidste fosterhinde omkring klokken 10 og så begyndte veerne at stige i styrke.
Klokken tikkede derudaf og klokken 13 har jeg kun åbnet mig 4 cm. JM spørger om det er okay, hvis jeg får ve-drop efter en ny omgang pencillin-kur, og jeg vælger at sige ja. Da jeg nu kun har 1 minut mellem veerne og det gør (ja tænk engang) møg ondt.

Klokken 13:55 får jeg ve-drop efter hun har konstateret at jeg kun har åbnet mig 5 cm.
Efter et kvarter er mine smerter så voldsomme, at hun lige tjekker igen og de gyldne 10 cm er nu åbnet - av av.

Jeg bliver smidt over på fødebriksen og der kommer en læge ind, da barnets hjerterytme falder voldsomt, hver gang jeg har en ve. De tager en blodprøve fa hendes hoved og den viser at alt er normalt.
Så begynder presseveerne - omkring klokken 14:30. Og jeg begynder at presse.

Klokken 14:45 er jeg så udmattet at jeg falder i søvn efter at have presset skuldrene ud, pausen mellem veerne blev lige pludseligt MEGET lang og alle undrede sig over, hvad fanden der skete. Klokken 14:50 sætter de ve-droppet op på 15 - den har stået på 7,5 indtil nu, og jeg vågner op til dåd og presser det sidste ud.

Så klokken 14:51 efter 7 timer med veer er Elvira kommet til verden.
Mange af de ting jeg har skrevet, er noget jeg har læst mig til, da jeg har fået en kopi af min fødselsjournal, hvor forløbet er beskrevet meget grundigt.

Jeg personligt, kan ikke huske noget som helst fra efter klokken 13 - hvilket er lidt surrealistisk, men nok også meget godt. Dog kan jeg huske at jeg sov et par gange under veerne, og jeg aner ikke hvordan det har været muligt, men det gjorde jeg altså :).

Og efter 3 dage på den "lukkede", er det rart at være kommet hjem. Hold op hvor går tiden hurtigt på et hospital, hvor man ingen kontakt til omverdenen har andet end igennem sin tlf. Så det var en opvågner jeg havde i går i forhold til at hun jo lige pludselig var hele 3 dage gammel og det snart var weekend igen haha..

Og nu sidder vi så her på 4. dagen.
Blev vækket klokken 06:30 af et sultent barn, som efter en flaske ligger og sover igen :).
Faderen reagerede meget voldsomt lige efter fødslen - han græd i tre kvarter og var nødt til at gå ned og ryge. Han kunne slet ikke lige forholde sig til de følelser, han følte omkring hende. Jeg selv havde lidt svært ved overhovedet at forstå hun kom ud, jeg troede kun jeg havde fået hovedet ud, da ´hun blev smidt på maven af mig :P. Momor græd også, da det hele var overstået.
 

Klik for at læse mere
mamar's billede

Tillykke :)

Lyder som noget af en fødsel, men rigtig mange gange tillykke :)

Naddi's billede

Perfekt lille pige

Sikke en skøn lille skabning.

Stort tillykke med hende love

Det er ikke MIN skyld at mit tastatur er ordblind! :P

HP; http://www.naddi.dk

Sukker-rumpe's billede

Endnu engang tillykke

Hvor er det bare en smuk lille pige rødmer

Oreas's billede

Mange tak

Synes selv det var en ret god fødsel - ventetiden fra den 22. til den 23. var det værste, resten er heldigvis fortrængt :P.



Nyeste brugere

  • Natloa
  • Tine82
  • Kiiikz
  • Akacie
  • CeciliaMor
  • joeyogemmaly
  • hot88
  • badboy
  • UniQ
  • Hulubuluu
  • Bellamus
  • 85mille20
  • kamillaolsen
  • Projekt123
  • mision interview
  • Mortilfreja
  • RJ1978
  • FrkNathalie
  • truntemor
  • miiiiiiiig
Der er i øjeblikket 46 brugere og 550 gæster online.

Afstemning

Er du bruger på facebook?
Ja
94%
Nej
6%
Antal stemmer: 236